Politiske ideologier og historieløshed

af morton_h, the blogger

Direkte adspurgt på spørgsmålet: Har I en Plan B, hvis der ikke kommer gang i væksten? svarer et medlem af partiet Liberal Alliance, at vi bare skal sætte omkostningerne ned og lette skatten.
Og det var så det. Det var der ikke meget kød på!

Det, man siger, er man selv. Liberalisten taler endvidere lidt om, at man ikke bare kan regne med ‘status quo tilsat nogle ændrede konjunkturer’. Men det er jo ikke meget andet end status quo, der karakteriserer de tynde justeringer, der foreslås for her. Der mangler simpelthen fantasi. Der mangler også dybde.

Liberalisterne er ikke en del af løsningen af liberalismens krise. De ER krisen. De aner lige så lidt, hvad de skal stille op, som de andre partier til højre og venstre, frem og tilbage. Deres forståelse af Verden, virkeligheden og økonomien tilhører det forrige århundrede. De har ikke fået færden af, at problemerne skabes af selve de system, de taler, tænker og agerer indenfor, og som nødvendigvis skaber situationer som den nuværende. De fatter ikke, at krig, elendighed, korruption og depression (eller mangel på vækst, som de kalder det) er en indbygget del - er BLEVET bygget ind i strukturen, og at der er en særlig gruppe af mennesker, der ernærer sig af denne mekanisme. Altså at alt dette sker, fordi det er en del af designet.

Liberalisterne aner ikke engang længere, hvad ordet ‘liberal’ betyder. Man kan have en vis sympati for den komponent af helheden, de vogter over: den enkeltes ansvar og ret til frihed, afvisningen af organisatorisk tvang, nej til totalitarismen. Men de aner ikke, hvad de skal stille op med denne viden, og i hvilken større ramme, den skal sættes. Og det får nemt øje på venstre-totalitarismen, men har svært ved at se højre-totalitarismen.

Liberalisterne er blevet historieløse. Ligesom socialisterne. De er selv blevet til et stykke historie.

Det helt paradoksale er, at det lader til, at det for tiden kun er global-fascisterne, der kender historien. De ved, at de er en del af en gammel og ubrudt europæisk tradition for at skabe ufrihed og slaveri til fordel for dem selv. Denne tradition går tilbage til romerne og endnu længere. Den er stærk. Den er elitær. Den har gjort det godt for dem. Den gennemsyrer alt. Dens metoder virker og er blevet yderligere forfinet for hvert årti, der er gået.

De klapper i deres små hænder små hænder for tiden. For de hører i øjeblikket deres agenda blive fremført at de forførte historieløse: liberalisterne og socialisterne. Det går skide godt for dem selv - synes de selv.

Ordet for 'at få andre til at gøre det beskidte arbejde' har et navn. Det kaldes pornokrati. Begrebet stammer fra den katolske kirke og dets bagland, romerstaten og de familier, der styrede den. Begrebet er en anelse sexistisk i sin oprindelse, for overhovederne i disse familier var i mange tilfælde magtfulde kvindeskikkelser. De placerede deres mænd og sønner i pavestolen. De brugte alle beskidte trick: mord, forgiftninger, bestikkelse til at fuldføre deres forehavender. Snart sad den ene familie på flæsket, snart den anden. Det er grunden til det, vi i dag kender som mafiaen.

Senere har begrebet taget en drejning. Under reformationen / modreformationen lykkedes det den katolske kirke at kuppe den europæiske protestbevægelse, infiltrere den og afmontere dens omstyrtende kraft. Især den militante munkeorden, jesuitterne, katolikkernes CIA, kan skrive det på deres CV. Og der ankom penge fra de venetianske familier til Martin Luther og hans sag. Oprøret blev fanget og manipuleret i opløbet, og selv om protestanterne fremstod og fremstår som værende i opposition, var de i bund og grund gjort af samme stof og arbejdede på dialektisk og uigennemskuelig vis for moderkirken. If you can't beat them, make them do your dirty laundry. Samme bygninger, samme ritualer, samme tro (vi tror på En Hellig Almindelig Kirke - Credo in Unum Sanctum Catholicam), samme bag-agenda: kontrol med sjæle og penge ud af lommerne på folk. Kristendommen er slave-filosofi, som Nietzsche sagde. Som villige ludere for alfonsen, blev modstanderne en del af pornokratiet. Folkene troede nu, at de havde et valg.

Denne sofistikerede model, som de færreste har anelse om, dannede model for fascismens - eller korporatismens, bør vi nok hellere sige, for ikke at forveksle det med en svæver Mussolini-version - og var den dialektiske sejr over vores opsplittede parti-demokrati. Mens de røde og de blå hiver hoderne af hinanden og opfører det store romerske skuespil i det globale Colosseum - se blot den amerikanske valgkamp, der nu ruller af rampen igen - sidder korporatisterne og fryder sig over, at deres lille mekanik stadig virker upåklageligt. Let the games begin.


Men liberalisterne og socialisterne udfører magikerens trick - uden selv at ane det. Se denne vej! - nej se denne vej! Ingen ser, at armbåndsuret, pengeslaskeren og underhylerne i mellemtiden er forsvundet i kampens hede udenfor synsfeltet. Så når en dansk liberalistisk politiker sælger det som en løsning af finanskrisen og stagnationen at nedbringe omkostningerne - hokus-pokus-sagen-er-bøf - udfører han som villig og nyttig idiot korporatisternes beskidte arbejde. Som en dukke trukket af usynlige tråde danser han denne makabre dødedans foran kameraer og mikrofoner. Korporatisterne rager til sig, de klynke-truer sig til finanspakker/bail-outs fra regeringer på vores regning, mens vi på deres bud spinker og sparer og spænder os for hestekure og finanspagter. Gælden stiger og stiger, værdier forsvinder ned i det sorte hul skabt af det globale 'shadow banking' system.

Socialisterne på deres side er ligeså snotforvirrede. De render og hyler op om global opvarmning og danser med på krigstrommedansen i den hellige humanitære aktions navn. Begge dele opfindelser gjort af korpokratiet. De bliver venstrefløjen, der kommer til at sende os i armene på Europas Forenede Stater. Det bliver dem, der støtter op om deres gamle fjende, NATO, og USA's, Israels, Saudiarabiens og Englands (korporatismens hovedstad er The City of London) igangværende destabilisering af Syrien, Iran, Rusland og Kina (de to sidste kommer dog næppe til at ske, da korpokratiet har forregnet sig). Socialisterne har aldrig for alvor studeret den russiske revolution og ved ikke, at denne var styret og financieret af kopokratiet. De ved ikke, at USA finansierede Sovjetrusland i flere årtier. De kender ikke historien bag omstyrtningen af Romanov'erne, der fornærmede storbank-mogulerne dødeligt under Wienerkongressen. De er historieløse, og versionen af revolutionshistorien, de genfortæller, er historieforfalskning. Dygtig historieforfalskning.

Liberalisterne aner ikke, hvad 'liberal' betyder. De ved ikke, at en 'liber', en bog (library, et bibliotek, en samling af bøger) var den frie mands privilegium. En slave har ingen ret til viden, uddannelse og bøger. Der findes én slags skole for slaver - senere det preussiske skolesystem - og en anden for eliten: trivium og quadrivium, eller læren om at tænke som en fri og oplyst mand. De er blevet agenter for elitens slavegørelse og fordummelse af de ufri, ubelæste, mænd og kvinder. De aner ikke, hvad forudsætningerne for frihed er. En Anders Fogh Rasmussen kaldte sig for liberal. Han var blot en lejesoldat for korporatisterne, og nu render han rundt i uniform og fører krige for dem.

Disse ideologier, der styrer vores parti-demokrati, er i dag uden forståelse for de tanke-maskiner, der driver dem. Og når de som i det slatne forslag, som manden fra Liberal Alliance leverer, tror, de er i stand til at give et bud på en løsning på storkrisens problemer, så har det ingen betydning eller gennemslagskraft.

Som Einstein sagde: man kan ikke løse et problem på problemets eget niveau. Så de arme politikere, der befinder sig i problemer til op over ørerne, kan ikke løse noget som helst.

Hvad gør vi så:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/den-udeblevne-plan.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/hvad-tror-du-der-vil-ske.html
Jeg tror, vi skal finde et andet niveau at løse problemer på. Vi skal starte selv, hvor vi er. Vi skal skære båndene over og finde egne løsninger, der ikke kører i samme ideologiske riller.

Blå og rød er nærmest DØD!

En alternativ spareplan:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/en-alternativ-spareplan.html

Kommentarer